DK | EN
Køle_78#664C.jpg

MSK IT

  • Eduroam Wifi

    Eduroam Installationsvejledninger for Maskinmesterskolen København

    Eduroam er et globalt samarbejde, hvor forsknings- og uddannelsesinstitutioner giver hinandens studerende og ansatte adgang til trådløse netværk på tværs af institutionerne.

    Dermed kan en studerende ved et dansk universitet gå på internettet på et universitet i udlandet uden at skulle registrere sig som bruger.

    Eduroam kan bruges i hele verden og er ganske gratis at benytte. Der er adgang på danske erhvervsskoler, universiteter og university colleges med millioner af logins hver måned.

    Eduroam er også tilgængeligt i større bynet og tilbyder stor sikkerhed for brugerne.

  • Campusnet

    Campusnet er de studerendes læringsplatform og centrale kanal for information om og fra MSK. Her finder du materiale fra undervisere, afleverer opgaver, o.l.

    Ansatte
    For ansatte fungerer Campusnet dels som den primære digitale kontaktflade med de studerende, og dels som "intranet" med information om organisationens udvikling og drift.

    Log på Campusnet
    Du logger på Campusnet her: Login til campusnet

    Studerende skal bruge uni-login-linket på Campusnet-siden til login
    Ansatte logger ind med deres mailadresse og den kode, der udleveres ved tiltrædelse(som kan ændres til en egendefineret kode).

     

  • Wiseflow - digital eksamen

    Her kan du finde information om digital eksamen via Wiseflow, hvad enten du er studerende, underviser, censor eller andet. Wiseflow er MSK's system til planlægning og afvikling af digital eksamen. Systemet bruges i forvejen af mange uddannelsesinstitutioner i Skandinavien og blev taget i brug på MSK i 2015. For de studerende betyder det at eksamensopgaver, der hidtil er blevet indleveret i papirform eller via Campusnet, nu afleveres digitalt i Wiseflow. For bedømmere og administratorer indebærer det en stribe nye processer og muligheder i forbindelse med at håndtere og vurdere de studerendes præstationer i de forskellige eksamenssituationer.

    Videoerne dækker det mest basale. Har du brug for mere info, eller blev dit spørgsmål ikke besvaret kan du se flere løsninger på Wiseflows hjemmeside ved at klikke her.

    Digital eksamen for studerende:
    Som studerende på MSK får du din egen profil i Wiseflow. Det er nemt at logge på Wiseflow. Du anvender blot dit sædvanlige Campusnet-login. Når du logger på kan du se hvilken eksamen du er tilmeldt. Typisk vil opgaveteksten skulle hentes i systemet, og efter besvarelse har du mulighed for at aflevere din eksamensopgave digitalt ved at uploade en fil. Når din eksamen er overstået og din præstation er vurderet, vil du kunne logge på systemet og se hvilken karakter du har opnået. Og når du har gennemgået flere eksamener vil der efterhånden opstå en historik, hvor du altid kan se hvilke eksamener du har gennemført og hvordan du har klaret dig. Se instruktionsvideoen for mere information om Wiseflow.

     

    Digital eksamen for administratorer:
    Wiseflow er et system som dels bruges til planlægning og administration af eksamen, dels bruges når eksamen gennemføres. For studieadministratorer betyder det at arbejdet med fysisk håndtering af opgaver og karakterlister forsvinder, til fordel for opgaven at planlægge og koordinere informationer i Wiseflow. Systemet er integreret med Censorsekretariatet, og på sigt vil der også blive en integration med det nye studieadministrative system SIS, så mange oplysninger vil kunne overføres automatisk mellem systemerne. Se instruktionsvideoen for mere information om Wiseflow.

     

    Digital eksamen for bedømmere – censorer og eksaminatorer:
    Wiseflow er et system som dels bruges til planlægning og administration af eksamen, dels bruges når eksamen gennemføres og karakterer afgives. For bedømmere – eksaminatorer og censorer – betyder det, at den fysiske håndtering af opgaver og karakterlister forsvinder til fordel for arbejdet med information og filer i Wiseflow. Desuden betyder det adgang til automatisk plagieringskontrol, samt værktøjet Annotate, der kan bruges i forbindelse med at vurdere og kommentere de studerendes skriftlige arbejder. Se instruktionsvideoen for mere information om Wiseflow.

     

  • MS Office Proplus 2016
  • Links
---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) ----------------------------------------------------------------------------------------------