DK | EN
Nordea-fondens legat - foto 1.jpg

Nordea-fondens legat til studieophold

Nordea-fonden uddeler årligt op til 3 mio. kr. i legater til professionsbachelorstuderende, der tager en del af deres uddannelse i udlandet. Der er to årlige ansøgningsfrister: 1. maj og 1. november.

Legatet skal understøtte, at den studerende kan rejse ud i verden og tage en del af sin uddannelse med henblik på at:

  • Tilegne sig faglige kvalifikationer, der ikke kan fås på uddannelsesinstitutionen i Danmark
  • Få globalt udsyn, lære at begå sig internationalt og arbejde sammen med mennesker med en anden baggrund
  • Få gode og spændende oplevelser og erfaringer med sig i livet

For at komme i betragtning til et legat skal du bl.a. opfylde følgende kriterier:

  • Studieopholdet skal omfatte undervisning eller praktik i udlandet i en sammenhængende periode af mindst tre måneder. For de sundhedsfaglige uddannelser accepteres dog ophold på mindst 10 uger, såfremt opholdet udløser minimum 15 ECTS-point.
  • Under udlandsopholdet skal du være tilknyttet en uddannelsesinstitution eller et praktiksted.
  • Undervisningen/praktikken skal være en integreret del af et dansk uddannelsesforløb og godkendelse i form af merit eller tilsvarende fra din danske uddannelsesinstitution skal dokumenteres.
  • Du skal have afsluttet mindst et år af din professionsbacheloruddannelse inden påbegyndelsen af det udlandsophold, du søger om støtte til. Er første år ikke afsluttet på ansøgningstidspunktet, kan et eventuelt legat først udbetales, når du fremsender dokumentation for dette.

 Læs mere og søg på nordeafonden.dk/legater eller besøg os på Facebook: www.facebook.com/nordeafonden.legat

---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) ----------------------------------------------------------------------------------------------