DK | EN
IMG_1989.JPG

Stort netværksarrangement på MSK

Maskinmesterskolen København lægger i dag, den 1. november, hus til Ex Forums store netværksseminar.  

Dagens seminar beskæftiger sig bl.a. med ATEX krav til mekanisk udstyr. Her vil Steen Christensen fra Teknologisk Institut give en indføring i hvornår er der krav til certificering, hvad de væsentligste krav i EN80079-36 og -37 er samt orientere om ny mærkning.

ATEX grundbegreber og definitioner gennemgås af Per Kragh fra TechCare. Tommy Gudman, underviser på Maskinmesterskolen København giver en introduktion til El-installationer i ATEX områder. Her sættes der især fokus på DS/EN 60079-14. Jesper Heinemeier, Technical Manager og Henrik Andersen, CEO, begge fra SafeEx afslutter dagen med et oplæg om digitalt vedligehold af Ex-udstyr.

Hvad er Ex Forum?
To gange årligt inviterer vi til netværksseminar i Ex FORUM. Hvert seminar byder på foredrag med en håndfuld spændende og erfarne fagfolk. De kommer med vidt forskellige baggrunde, men har det til fælles, at de er eksperter i problematikker, der kan opstå på arbejdspladser med eksplosive gasser eller støv.

Så hvis du arbejder med eksplosive gasser eller støv? Så er dette netværk lige noget for dig. Her kan du få ny viden om ATEX både i teori og i praksis. Og vi kommer hele vejen rundt – installation, drift, vedligehold i dagligdagen og beskyttelsesprincipper for udstyr – såvel elektriske som mekaniske produkter. Der er også tid og mulighed for en masse uformel snak om ATEX på kryds og tværs af faggrupper, virksomheder og organisationer.

Ex FORUMs to årlige seminarer arrangeres af Tommy Gudman, underviser fra Maskinmesterskolen København, René Nielsen, produktsikkerhedskoordinator, fra Lemvigh-Müller og Per Kragh, ATEX-konsulent fra TechCare. Seminarernes programmer planlægges på baggrund af ønsker, idéer og opslag blandt medlemmerne i LinkedIn-gruppen ’ATEX i Danmark’.

 

 

 

---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) ----------------------------------------------------------------------------------------------