DK | EN
ÅbentHus61.jpg

Velkommen nye studerende

MSK byder i dag velkommen til 115 nye studerende på Maskinmesterskolen København.

På Maskinmesterskolen København uddanner vi fremtidens tekniske ledere, så deres kompetencer matcher erhvervslivets behov, og deres drivkraft matcher virkelighedens krav. Uanset om de kommer med en studenterhue på hovedet eller et svendebrev i hånden, starter deres karriere i erhvervslivet første gang, de træder ind ad døren på MSK. Vi har holdt os tættere på virkeligheden end de fleste andre uddannelsesinstitutioner siden vores start i 1906. Og selvom vi har rundet de 100, er vi stadig både ambitiøse, aspirerende og nysgerrige. Faktisk har vi aldrig været mere aktuelle, end vi er nu.

Maskinmesteruddannelsen er en uddannelse med drivkraft. Bogstaveligt talt. Vores studerende bliver uddannet til at vide, hvor de vil hen, og ikke mindst hvorfor. Og de leder ved eksempel, når de får tingene til at virke i dag og forbedrer for i morgen. De tænker både driftsikkert og bæredygtigt og skaber virkelighedsnær værdi med viden og teknologi, der forandrer industrien og samfundet på den lange bane. For maskinmestre holder verden i gang, mens de videreudvikler på den.

På Maskinmesterskolen København befinder studerende og undervisere sig midt i et økosystem af maskiner, mennesker og muligheder. Vores moderne bygninger og faciliteter midt i Campus Lyngby skaber et godt studiemiljø både fagligt og socialt, og døren til rektors kontor står altid åben. Vores studerende er ambitiøse og målrettede, og de har en god bagage med udefra, der alt sammen fremmer en positiv ånd og højner lærelysten og kvaliteten i undervisningen. Her spilder vi aldrig tiden, men er altid i udvikling.

---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) ----------------------------------------------------------------------------------------------