Copydan

Vigtig meddelelse til tidligere studerende, med opstart på skolen fra januar 2009 til januar 2019

Kære studerende

MSK har fra 2009 til 2019 opkrævet et beløb til dækning af udgifter til Copydan. Der er blevet opkrævet et beløb på mellem kr. 460,- i 2009 til kr. 650,- i 2019.

Vi er blevet gjort opmærksom på at vi ikke har haft hjemmel til at opkræve beløbet. Vi har derfor igangsat et større detektivarbejde, for at identificere hvem der har indbetalt, for derigennem at kunne tilbagebetale det indbetalte beløb.

Beløbet er blevet opkrævet i forbindelse med start på 1. teorisemester M4 (tidligere hed det M1).

Da vi skal gå tilbage til 2009, er det et arbejde, der kommer til at tage tid. Når vi har afsluttet vores ”eftersøgning”, begynder vi tilbagebetalingen til indbetalers NEM konto. Det vil kort fremgå af udbetalingen, at det vedrører returnering af Copydan. Samtidig vil der komme en skrivelse til din E-Boks.

Der vil være en del indbetalinger hvor vi ikke kan identificere indbetaler, det kan f.eks. skyldes at der er indbetalt af en anden end den studerende. Hvis du har indbetalt og ikke har fået tilbagebetalt beløbet inden 15. juni 2020 bedes du henvende dig til MSK på følgende mail bogholderi@msk.dk og sende følgende oplysninger:

  • Fulde navn
  • Fødselsdato
  • Optagelses måned & år
  • Navn på indbetaler, hvis du ikke selv har betalt
  • Meget gerne en kvittering / betalingsdato (det vil lettere vores arbejde meget)

Når vi har modtaget oplysningerne, vil vi så hurtigt som muligt herefter tilbagebetale beløbet.

MSK beklager at vi fejlagtigt har opkrævet beløbet.

 

Med venlig hilsen

Erik Andreasen

Rektor