Robot_20#D8E0.jpg

Ledige stillinger

  • Underviser inden for el-området til maskinmesteruddannelsen

    - du udvikler og inspirerer vores studerende

    Vil du være med til at forme fremtidens maskinmestre i tæt samarbejde med kolleger, ledelse, og det erhvervsliv, vi er en integreret del af? Kan du forvandle din ekspertise og dine erfaringer til inspirerende og motiverende undervisning? Så er du måske den nye underviser, vi har brug for til el-området på Maskinmesterskolen København.

    Du uddanner fremtidens tekniske ledere

    Som underviser på Maskinmesterskolen København bliver du en del af en skole og uddannelse, der følger med tiden og udvikler sig i takt med det erhvervsliv, vi leverer kandidater til. Udover undervisning bidrager du til den løbende udvikling af uddannelsen sammen med både dine kolleger på skolen, og med de virksomheder, der aftager vores praktikanter og dimittender.

    Faglig og personlig kapacitet med solid erfaring

    Som person motiveres du af at undervise og vejlede vores studerende. Du vil arbejde engageret med at gøre vores studerende så dygtige som muligt. Du samarbejder godt med andre, og forstår at en løbende udvikling af skolen, uddannelsen og dig selv også er et spørgsmål om at møde andre med velvilje og et åbent sind.

    Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som fx maskinmester, ingeniør, el-installatør med efteruddannelse på diplom/bachelorniveau eller tilsvarende. Uanset baggrund er du stærkt fagligt funderet på dit felt, og det er en absolut fordel med erfaring fra erhvervslivet, som du kan inddrage i din undervisning. Tidligere undervisningserfaring er også en fordel men ikke et krav.

    Faglige Kvalifikationer

    • Du er stærkt fagligt funderet på dit felt
    • Du er maskinmester, ingeniør eller el-installatør med efteruddannelse på diplom/bachelorniveau eller tilsvarende
    • Du har relevant erhvervserfaring inden for elektroteknik, el-installation og -forsyning
    • Hertil forventes det, at du kan flydende dansk - og gerne engelsk

    PERSONLIGE KVALIFIKATIONER

    • Du brænder for at undervise og har gerne undervisningserfaring
    • Du er god til at kommunikere og formidle
    • Du kan lide at omsætte teori til praksis og se teorien i praksis
    • Du trives med og har lyst til at vejlede og støtte de studerende
    • Du trives med udvikling og forandringsprocesser
    • Du er god til at samarbejde med kollegaer
    • Du er udadvendt og en god teamspiller

    Vi tilbyder et udfordrende og afvekslende job i en dynamisk institution med dygtige og engagerede kollegaer, hvor du bidrager til udviklingen af undervisning og studieaktiviteter inden for det el-tekniske område. Du deltager i tekniske og innovative udviklingsprojekter samt faglige og pædagogiske efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Herudover udvikler du dit netværk og relationer til erhvervslivet gennem deltagelse i kurser, konferencer, møder og workshops.

    Du bliver enten ansat i en adjunktstilling eller adjunkt under opkvalificering afhængig af dine forudsætninger og du skal undervejs indgå i et lektorkvalificeringsforløb. Skolen tilbyder gode efter- og videreuddannelsesmuligheder.

    Ansøgning og kontakt

    Ansættelse vil ske som lektor eller adjunkt. Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den pågældende organisation.

    Stillingen er på fuldtid og ønskes besat hurtigst muligt eller senest pr. 1. oktober 2020.

    Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Tommy Birkebæk på 24 48 30 22.

    Ansøgning med relevante bilag, herunder bl.a. uddannelsespapirer sendes via Jobindex på følgende link. Ansøgningsfrist er fredag den 14. august kl. 12.00. Samtaler foregår i uge 34.

    Vi ønsker en medarbejderstab, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund at søge stillingen.

    OM MSK

    På Maskinmesterskolen København er vi stolte af, at vi er efterspurgte ud over alle grænser i erhvervslivet. Og det er bogstaveligt talt. For både herhjemme og uden for landets grænser er der rift om den unikke kombination af teoretisk indsigt, praktisk håndelag, handlekraft og snilde, der kendetegner MSK’ere – både studerende, undervisere og dem, der virker i erhvervslivet.

    På Maskinmesterskolen København tilbyder vi nemlig verdens bedste polytekniske lederuddannelse. Her supplerer moderne ledelses- og organisationsfag de klassiske maskintekniske og praktiske fag, så den færdiguddannede kandidat mestrer både mennesker og maskiner.

    Vores uddannelse er et kvalitetsstempel, der åbner døre og giver arbejde både til vands, på land og på ledelsesgangen.

    MSK er landets ældste maskinmesterskole med ca. 800 studerende og flere end 60 ansatte, hvor vi har uddannet maskinmestre siden 1906. Du kan følge MSK på LinkedIn og Facebook

  • MSK søger underviser til Værkstedsskolen

    Vil du være med til at uddanne fremtidens maskinmestre, kan du forvandle din ekspertise og dine erfaringer til inspirerende og motiverende undervisning? Så er du måske vores nye underviser på værkstedsskolen? Vi søger lige nu både en fastansat underviser samt en timelærer.

    Faglige kvalifikationer

    • Du har en håndværksmæssig uddannelse som industritekniker, værktøjsmager, smed eller lignende
    • Du har en del års erhvervserfaring inden for dit fag
    • Du har lysten til at undervise unge mennesker

    Personlige kvalifikationer

    • Du er god til at kommunikere og formidle
    • Du kan lide at omsætte teori til praksis og se teorien i praksis
    • Du trives med og har lyst til at vejlede og støtte de studerende
    • Du har det godt med udvikling og forandring
    • Du er en god kollega
    • Du er en holdspiller

    Hvad

    • Du kommer til at indgå i et teamsamarbejde med både nye og erfarne undervisere
    • Du skal være med til at udvikle fagområdet

    Hvor

    Stillingen er på Maskinmesterskolen København, Gyrithe Lemches Vej 20, 2800 Lyngby.

    Ansættelsesvilkår

    Vi har brug for en underviser, der vil blive ansat efter cirkulære om organisationsaftale for ”Lærere ved de maritime uddannelser” samt en underviser, der vil blive ansat som timelærer efter ”cirkulære om vederlæggelse for timelønnet undervisning sats II”.

    Interesseret?

    Vi tilbyder således et udfordrende og afvekslende job i en dynamisk institution med gode kolleger. Skolen tilbyder gode efter- og videreuddannelsesmuligheder.

    Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte faglærer Christian Abildgaard på mail til ca@msk.dk eller telefon 25 67 09 91.

    Har stillingen fanget din interesse? Send din ansøgning - mærket fastansat eller timelærer - vedhæftet dit CV samt kopi af svendebrev og evt. eksamensbevis via nedenstående link.

    Stillingen ønskes besat snarest muligt, og derfor vil der blive indkaldt til samtaler løbende. Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.

    Søg stillingen her

  • Studiejob - Projektmedarbejder

    Brænder du for kvalitet og kommunikation? Og har du lyst til selv at udarbejde evalueringer, der kan sikre god undervisningskvalitet? Så er dette studiejob helt sikkert noget for dig!

    Maskinmesterskolen København søger en engageret bachelorstuderende, som får mulighed for at oparbejde masser af relevant praktisk erfaring, spændende opgaver og gode ansættelsesvilkår.

    HVEM ER DU?

    • Du er på dit andet år af en bacheloruddannelse, hvor du arbejder med analyse, kommunikation eller uddannelsesvidenskab
    • Du har gerne erfaring med og interesse for sociale- og digitale medier.
    • Du kender til evalueringsarbejde eller empiriindsamling
    • Du er knivskarp på tastaturet og ved, hvor kommaet skal sættes.

    ARBEJDSOPGAVER

    • Du skal være med til at arbejde med kvalitetssikring af maskinmesteruddannelsen herunder evalueringer, indsamling og analysering af data fra uddannelsen
    • Kommunikationsopgaver, herunder kommunikationsstrategier og markedsføring
    • Kommunikation med vores samarbejdspartnere
    • Øvrige administrative opgaver i sekretariatet som bl.a. spørgeskemaundersøgelser og tovholder på vores ambassadørkorps, møder og årshjul

    OM OS

    Vi er en maritim uddannelsesinstitution, der udbyder maskinmesteruddannelsen (som er en professionsbacheloruddannelse i maskinteknisk drift og ledelse). Vi har et højt fagligt niveau med et internationalt og udviklingsorienterede fokus.

    Maskinmesterskolen København er landets ældste maskinmesterskole, og har uddannet maskinmestre siden 1906. I dag har vi cirka 800 studerende og 60 ansatte. Nederst på formularen

    Stillingen er placeret på Maskinmesterskolen Københavns adresse på Gyrithe Lemches Vej 20, 2800 Kongens Lyngby.

    LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR

    Arbejdstiden er på cirka 10-15 timer ugentligt. Arbejdstidens tilrettelægges i samarbejde med sekretariatslederen. Vi er fleksible, så du kan få studie- og arbejdsliv til at hænge sammen.

    Ansættelse og aflønning sker efter gældende HK-overenskomst.

    YDERLIGERE OPLYSNINGER

    Ansøgning vedhæftet CV samt relevante dokumenter sendes til sekretariatsleder Charlotte Piil Clausen cpc@msk.dk

    Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt. Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.

    Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Charlotte på 2564 3822.

    Du kan følge MSK på LinkedIn - Facebook og www.msk.dk

  • MSK søger studievejleder

    Maskinmesterskolen København søger en engageret og erfaren studievejleder, der skal sikre god vejledning til de studerende samt stå i spidsen for at arbejde for et godt studiemiljø for alle vores studerende.

    Om jobbet:

    Du skal udføre en bred vifte af opgaver, bl.a.:

    • studie- og karrierevejledning af de studerende (individuelle samtaler, workshops mv.)
    • kontakt med mange studerende med en stor variation af udfordringer i forhold til uddannelse og studieliv
    • Være ansvarlig for introuger og sammensætte de studerende i grupper
    • tæt samarbejde med uddannelsesledere, undervisere og studieadministrationen mhp. at skabe et godt studiemiljø samt en korrekt sagsbehandling af de studerende
    • diverse administrative opgaver, herunder merit og dispensationsopgaver
    • videreudvikling af studiecafé og idéer til støtte for de studerendes studieforløb
    • deltage i rekruttering og opgaver i forbindelse med optagelse af nye studerende
    • deltagelse i studienævnsmøder og opfølgning på bl.a. surveys.

    Om dig:

    Vi søger en studievejleder med stor interesse for vejledning – og gerne inden for studievejledning på professionsbacheloruddannelser. Du skal:

    • være fleksibel i forhold til en meget varieret arbejdsuge
    • have en relevant videregående uddannelse, gerne suppleret med relevant uddannelse/kurser inden for uddannelses- og karrierevejledning
    • have erfaring/kendskab til læsevejledning og SPS
    • have et godt kendskab til uddannelsesområdet – og meget gerne tekniske uddannelser
    • være optaget af, hvordan du støtter både den enkelte studerende samt være den person, der står for trivselsindsats generelt på Maskinmesterskolen
    • have sans for administrative processer og arbejde systematisk med data
    • have gode samarbejds- og kommunikative evner samt digitale kompetencer
    • være selvstændig, imødekommende og initiativrig.

    Om os:

    Vi er en maritim uddannelsesinstitution, der udbyder maskinmesteruddannelsen (som er en professionsbacheloruddannelse i maskinteknisk drift og ledelse). Vi har et højt fagligt niveau med et internationalt og udviklingsorienteret fokus.

    Maskinmesterskolen København er landets ældste maskinmesterskole, og har uddannet maskinmestre siden 1906. I dag har vi cirka 800 studerende og 60 ansatte.

    Ansøgning og kontakt:

    Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den pågældende organisation. Stillingen er på fuldtid, og ønskes besat pr. 1. december 2020 eller hurtigst muligt.

    Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ressourcechef Ulla Vegeberg Løgstrup på 40 52 21 07.

    Ansøgning med relevante bilag, herunder bl.a. uddannelsespapirer sendes ved at klikke på Søg Jobbet. Ansøgningsfrist er tirsdag den 6. oktober kl. 12.00.

    Vi ønsker en medarbejderstab, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund at søge stillingen.

    Om MSK:

    På Maskinmesterskolen København er vi stolte af, at vi er efterspurgte ud over alle grænser i erhvervslivet. Og det er bogstaveligt talt. For både herhjemme og uden for landets grænser er der rift om den unikke kombination af teoretisk indsigt, praktisk håndelag, handlekraft og snilde, der kendetegner MSK’ere – både studerende, undervisere og dem, der virker i erhvervslivet. På Maskinmesterskolen København tilbyder vi nemlig verdens bedste polytekniske lederuddannelse. Vi supplerer moderne ledelses- og organisationsfag med de klassiske maskintekniske og praktiske fag, så den færdiguddannede kandidat mestrer både mennesker og maskiner.

    Vores uddannelse er et kvalitetsstempel, der åbner døre og giver arbejde både på land, til vands og på ledelsesgangen.