Coronavirus

Coronavirus

Kære studerende, kolleger og samarbejdspartnere

I lyset af udviklingen af COVID-19 i Danmark og andre dele af verden vil vi informere jer om, at Maskinmesterskolen nøje følger de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger og agerer i overensstemmelse med dem. Som uddannelsesinstitution fortsætter Maskinmesterskolen undervisningen af de studerende som hidtil.

Hvis Maskinmesterskolen på et tidspunkt skulle få et tilfælde af COVID-19 hos en studerende eller en medarbejder, vil vi i tæt samarbejde med sundhedsmyndighederne træffe de nødvendige foranstaltninger for at inddæmme smittefaren bedst muligt.

Maskinmesterskolen råder alle til at følge anbefalingerne fra myndighederne og udvise almindelig sund fornuft i forsøget på at undgå smitte.

Er du i tvivl om noget kan man også orientere sig på Uddannelses- og Forskningsministeriets informationshjemmeside vedrørende COVID-19 (Coronavirus). Hjemmesiden kan findes her: ufm.dk/covid-19

Se link for risikoområder og sundhedsmyndighedernes anbefalinger. https://www.sst.dk/corona