Strategi 2022-2025 og kernefortælling

Maskinmesterskolen København tror på, at “et godt sted at lære, er et rart sted at være”.

Vi arbejder efter en 4-årig strategi, som har den studerende i centrum. Du kan læse den strategiske rammekontrakt for MSK i perioden 2022 til 2025 her, samt få et indblik i strategiens 5 strategiske mål.

Mission

Maskinmesterskolen København udbyder uddannelsen til professionsbachelor som maskinmester, hvor studerende tilegner polytekniske færdigheder og viden, der forudsætter et virke som maskinmester på både medarbejder-og ledelsesniveau –og for at kunne varetage ansvaret for drift og vedligehold af tekniske anlæg og installationer ud fra sikkerhedsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige hensyn.

Uddannelsen til professionsbachelor som maskinmester kvalificerer samtidig de studerende til videreuddannelse og til at medvirke aktivt i et demokratisk samfund, hvorved de studerende dimitterer med opdaterede, efterspurgte og fremtidsrettede faglige og menneskelige kompetencer.

Vision

Gennem lærende og motiverende undervisningsformer og en inddragende og inkluderende studiekultur, skal Maskinmesterskolen København skille sig positivt ud som en uddannelsesinstitution, hvor trivsel, diversitet og et grønt fokus går hånd i hånd med et højt og ambitiøst fagligt niveau, som giver de studerende adgang til en uddannelse blandt de bedste –både nationalt og internationalt.

Maskinmesterskolen København skal være den bedst mulige faglige, sociale og læringsmæssige ramme omkring de studerendes uddannelse til professionsbachelor som maskinmester.

I et attraktivt, imødekommende og dynamisk studie-og læringsmiljø skal den studerende inspireres og motiveres til at yde sit bedste –for sig selv, sin uddannelse, sine medstuderende og for sin profession og kommende arbejdsplads..

Værdigrundlag

Maskinmesterskolen København skal være kendetegnet ved en åben og konstruktiv dialog og en respektfuld adfærd, hvor alle udviser ansvarlighed og tillid til hinanden, og hvor faglighed og kompetencer værdsættes og anerkendes.

En uddannelsesinstitution og arbejdsplads, hvor et udviklende råderum, vide men tydelige rammer, klare retningslinjer og stærke relationer danner grundlaget for samarbejde og samvær i et professionelt fagligt fællesskab og miljø, i den pædagogiske praksis i undervisningen og i mødet med de studerende.

Kernefortælling

Lidt nord for København ligger Maskinmesterskolen. Her uddanner vi fremtidens tekniske ledere i et studiemiljø med bred faglighed og højt til loftet.

Hos MSK tror vi på hinanden – både menneskeligt og fagligt. Og så tror vi på, at et rart sted at være, er et godt sted at lære. Derfor dyrker vi fællesskabet og hjælper hinanden, når det bliver svært. Det har vi gjort siden 1906 – og dengang som nu uddanner vi dygtige maskinmestre til industrien, til søs og til hele verden.

På Maskinmesterskolen København går de studerende ind til en verden af muligheder. Vores viden er deres, og med udfordrende undervisning kommer hverdagen meget tæt på virkeligheden. Vi gør os umage – og så gør vi de kommende maskinmestre klar til et arbejdsliv med stort ansvar. Som maskinmester er du nemlig en eftertragtet leder, der holder hovedet koldt og hænderne i gang. En maskinmester ser sammenhænge, bruger teorien i praksis og ved, hvordan tingene fungerer.

Med grønne kompetencer spiller MSK en hovedrolle i fremtidens bæredygtige udvikling. Vi driver innovationen og baner vejen for dem, der både kan og vil.

Hos MSK tror vi på hinanden – og på en fremtid som maskinmester.

Læs mere om MSK strategi 2022-2025 her:

Censorinformation

Kære censor

Denne side er tænkt som en hjælp til dig i forbindelse med dit engagement på Maskinmesterskolen København. Vi har samlet nogle dokumenter, som er relevante for dig som censor.

Alle eksamener afholdes i WISEflow, som er en digital eksamens platform. Det er derfor vigtigt, at du som censor har gennemset det materiale vedr. denne platform, der er tilgængeligt her på siden.

Efter eksamens perioden vil vi bede dig vurdere både praktiske forhold omkring eksamen, men også selve niveauet af eksamen. Vi bruger din besvarelse til at udvikle maskinmesteruddannelsen. Venligst find det tilsendte spørgeskema i din mail.

MSK’s kvalitetssikringssystem

Rammerne for MSK’s arbejde med kvalitetssikring og -udvikling af maskinmesteruddannelsens videngrundlag, niveau og indhold og relevans er beskrevet i MSK’s kvalitetspolitik

Kvalitetspolitikken sikrer, at MSK’s kvalitetsarbejde er i overensstemmelse med alle gældende love og bekendtgørelser, herunder den gældende bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser samt bekendtgørelse om godkendelse og kvalitetssikring af maritime uddannelser.

Til dette formål har MSK et kvalitetssikringssystem, der indeholder retningslinjer, procedurer, praksisbeskrivelser m.m., der samlet set skal sikre, at kvaliteten som minimum opfylder alle gældende lovkrav, herunder STCW-konventionen.

Sammen med organisationens overordnede strategi og øvrige politikker samt den strategiske rammekontrakt danner MSK’s kvalitetspolitik en samlet ramme for realisering af målene for uddannelsen.

MSK’s kvalitetssikringssystem

Inde i kvalitetssikringssystemet kan du blandt andet se politikker, studieordning, kvalitetsrapporter, modulbeskrivelser og diverse evalueringer.

Læs undervisningsmiljøvurderingen for MSK her:

Organisation

Bestyrelsen

Formand: Aslak Ross, udpeget af Danske Rederier

Næstformand: Erling Jensen, udpeget af Dansk Metal

Øvrige medlemmer:

Ole Pyndt Hansen, udpeget af Maskinmestrenes Forening

Karen Nielsen, udpeget af Dansk El-forbund

Thomas Gjørup, udpeget af TEKNIQ Arbejdsgiverne

Søren Gothil Hansen, udpeget af Dansk Industri

Helge Helgason, medarbejdervalgt

Tilforordnede:

Ulrik Bak Nielsen, rektor: ubn@msk.dk

Kirsten Eskildsen, vicerektor, kommunikations- og sekretariatschef: kies@msk.dk

Theodor Heldt, studerende

Mads Frederik Tromholt Christiansen, studerende

Ledelsen

Den daglige drift og ledelse af Maskinmesterskolen varetages af rektor i samarbejde med den øvrige chefgruppe.

Rektor: Ulrik Bak Nielsen: Telefon: +45 23 23 13 59 Mail: ubn@msk.dk

Vicerektor: Kirsten Eskildsen: Telefon: + 45 25 42 56 90 Mail: kies@msk.dk

Studieserviceleder: Wouter Olierook: Telefon: +45 25 42 56 16 Mail: wool@msk.dk

Studieleder: Kristian Kildemoes Foss: Telefon: +45 25 42 56 98 Mail: foss@msk.dk

Studieleder: Anne Mette Knudsen: Telefon: +45 78 74 56 44 Mail: amkn@msk.dk

Programchef (Kalundborg): Dorthe Kjær Pedersen: Telefon: +45 25 42 56 88 Mail: dokp@msk.dk

Organisationsdiagram pr. 15. marts 2024

Ledige stillinger

Vil du være med til at uddanne fremtidens grønne og blå maskinmestre i Lyngby eller Kalundborg?

Maskinmesterskolen København (MSK) søger adjunkter eller lektorer til undervisning i henholdsvis termiske maskiner og anlæg, elektriske og elektroniske maskiner og anlæg samt procesanalyse og automation.

Vær med til at forme fremtidens maskinmestre, der er klædt på til at lede vejen inden for grøn omstilling, bæredygtighed og energioptimering. Vær med til at gøre en forskel – i dag og for fremtiden!

Hvem er vi?

MSK er en uddannelsesinstitution med høje ambitioner for fremtidens videregående tekniske uddannelse til den grønne omstilling og til det maritime område. Flere og flere unge søger ind på vores maskinmesteruddannelse. Samtidig står et stigende antal brancher og virksomheder i kø efter vores dimittender, fordi de har opdaget maskinmesterens tekniske kompetencer og kvaliteter. Det er vi stolte af, og samtidig arbejder vi hårdt på at forblive relevante for både studerende og virksomheder.

Derfor er vi på udkig efter nye og dedikerede kolleger, der har mod og evne til at træde ind og gøre en forskel for de studerende – og den grønne omstilling i samfundet.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder dig ansættelse i enten Lyngby eller Kalundborg. Lyngby er vores største og veletablerede uddannelsessted med ca. 1000 studerende. Kalundborg er et relativt nyt uddannelsessted, hvor du vil være med til at udvikle og opbygge uddannelsen i samarbejde med den lokale og internationale industri.

Vi tilbyder dig et stærkt fagteam, hvor du vil opleve rum for faglig og pædagogisk sparring. Et fagteam hvor dine kommende kolleger deler ambitionen om at give de studerende den bedst mulige læringsmæssige, faglige og sociale ramme omkring deres uddannelse. Der vil samtidig være god mulighed for at deltage i den løbende udvikling af uddannelsen.

Vi tilbyder dig løbende opkvalificering afhængig af dine kvalifikationer – fagligt som pædagogisk. Hvis du ansættes som adjunkt eller adjunkt under opkvalificering – afhængig af dine kvalifikationer – vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb. Vi tilbyder også gode efter- og videreuddannelsesmuligheder.

Derudover tilbyder vi et uformelt arbejdsmiljø, gode kollegaer og sociale aktiviteter (DHL-løb, sommerfester, spontan fredagsbar).

Ansættes du som adjunkt, tilbyder vi dig en startløn på ca. 46.000 kr. plus pension. Ansættes du som lektor er startlønnen ca. 50.000 kr. plus pension og eventuelle tillæg afhængig af anciennitet fra lignende institutioner.

Hvem kunne du være?

Vi forestiller os, at du er uddannet maskinmester, diplomingeniør, civilingeniør, eller også har du anden teknisk videregående uddannelse med efteruddannelse på diplom- eller bachelorniveau.

Vi søger dig, der kan lide at undervise og at dygtiggøre dig indenfor dit faglige område. En kollega, der vil være en del af holdet og ligesom os andre får energi af, at se de studerende lykkes. De studerende vil være afhængige af, at du forstår at omsætte teori til praksis og kan gøre formidlingen og undervisningen levende, nærværende og relevant.

Specifikt til stillingerne i Lyngby søger vi dig, som kan undervise i enten

  • termiske maskiner og anlæg og som har relevant erhvervserfaring inden for f.eks. forbrændingsmotoranlæg, energiforsyningsanlæg, køleanlæg og ventilation
  • elektriske og elektroniske maskiner og anlæg og som har relevant erhvervserfaring inden for dette.

Specifikt til stillingerne i Kalundborg søger vi dig, som kan undervise i enten

  • procesanalyse og automation og som har relevant erhvervserfaring inden for f.eks. procesanlæg samt procesautomation og har et godt kendskab til procesudstyr samt PLC
  • termiske maskiner og anlæg og som har relevant erhvervserfaring inden for f.eks. forbrændingsmotoranlæg, energiforsyningsanlæg, køleanlæg og ventilation
  • elektriske og elektroniske maskiner og anlæg og som har relevant erhvervserfaring inden for dette.

I Kalundborg skal du kunne undervise på både dansk og engelsk. Der vil også være dage, hvor du vil mødes med kolleger og fagfæller i Lyngby.

Ansøgning og kontakt

Ansættelse vil ske som lektor eller adjunkt. Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den pågældende organisation. Stillingerne er på fuldtid eller deltid efter aftale og ønskes besat pr. 1. juni 2024 – gerne før. Vi afholder løbende samtaler.

Har du spørgsmål til stillingerne til undervisning i termiske anlæg, er du velkommen til at kontakte lektor Morten N. Mandrupsen på mnma@msk.dk.

Har du spørgsmål til stillingerne til undervisning i elektriske og elektroniske maskiner og anlæg, er du velkommen til at kontakte lektor Finn Jørgensen på fijo@msk.dk.

Har du spørgsmål til stillingerne til undervisning i Procesanalyse og automation, er du velkommen til at kontakte lektor Helge Helgason på heh@msk.dk.

Ansøgning med relevante bilag, herunder bl.a. uddannelsespapirer sendes ved at klikke på knappen ”Ansøg”.

Vi ønsker en medarbejderstab, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund at søge stillingen.

Om Maskinmesterskolen København

Maskinmesterskolen København (MSK) er landets ældste maskinmesterskole med ca. 1050 studerende og 80 ansatte, hvor vi har uddannet maskinmestre siden 1906. På Maskinmesterskolen København suppleres moderne ledelses- og organisationsfag med de klassiske maskintekniske og praktiske fag, så en færdiguddannet maskinmester mestrer både mennesker og maskiner. Vores uddannelse er et kvalitetsstempel, der åbner døre og giver arbejde både til vands, på land og på ledelsesgangen. Du kan følge MSK på www.MSK.dk, LinkedIn, Instagram og Facebook.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.


Fakturering og EAN

Faktura til Maskinmesterskolen København skal fremsendes elektronisk. Fakturaer skal indeholde EAN-nummer samt personreference.

Betalingsbetingelser: Betalingsdato skal være minimum 30 dage netto.

Har du spørgsmål til fakturering, venligst kontakt info@msk.dk

EAN nr. 5790000280209
CVR/SE 12565054

TILMELD DIG TIL ÅBENT HUS
TILMELD DIG TIL ÅBENT HUS

Find mere information om hvordan og hvornår, du kan besøge os.

TILMELD ÅBENT HUS
TILMELD ÅBENT HUS