DK | EN
20180411 simulator 1000.JPG

MSK starter nyt Vessel Manager-hold

I august 2019 starter MSK endnu et hold på skolens Vessel Manager-uddannelse. Uddannelsen er en efteruddannelse målrettet maskinmestre, navigatører, dual skibsofficerer, skibsingeniører eller lignende som skal varetage skibsinspektørernes mange opgaver.

MSK’s Vessel Manager-uddannelse (Certificate of Vessel Management) uddanner privatansatte rederiinspektører med ansvar for driften af typisk mellem tre og fem skibe. Vessel Managerens arbejde foregår i tæt dialog med besætningen og handler blandt andet om at analysere omfattende data indsamlet på skibene.

Resultaterne bliver anvendt til at finjustere driften både på det tekniske og menneskelige plan således, at begge ressourcer anvendes optimalt.

Vessel manager-uddannelsen er en efteruddannelse målrettet maskinmestre, navigatører, dual skibsofficerer, skibsingeniører eller lignende. Derudover kræves minimum to års relevant erhvervserfaring. Optagelsen på uddannelsen foretages efter en motiveret ansøgning.

Uddannelsen løber over et år til 30 ECTS og henvender sig bredt til både det nationale og internationale maritime miljø. Læringsudbyttet for vessel manager-uddannelsen svarer til niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.

Modulerne kan læses hver for sig.

Pris pr. modul. 15.000 kr.

Pris for hele uddannelsen 90.000 kr.

Uddannelsens længde: 1 år.

Læs mere her eller kontakt forsknings- og udviklingschef Lisa L. Froholdt, lf@msk.dk

---------------------------------------------------------------------------------------------- Tracking Code: Standard (Asynchronous) ----------------------------------------------------------------------------------------------